Skadedyr i en fødevarevirksomhed er virksomhedens eget ansvar. Reglerne kræver, at du sikrer dig mod skadedyr, bekæmper dem, hvis de kommer, og kan redegøre for, hvordan du gør det, når Fødevarestyrelsen kommer på besøg. Du behøver ikke en bestemt aftale, men en fast skadedyrspartner gør både sikring og dokumentation lettere. Her får du reglerne kort, og hvad vi kan tage af opgaven.
Hvad kræver reglerne om skadedyr i en fødevarevirksomhed?
Kravet kommer fra EU’s hygiejneforordning, og Fødevarestyrelsen forklarer det i sin vejledning om fødevarehygiejne (nr. 9700 af 24. juli 2025). Her står, at virksomheden skal sikre sig mod skadedyr, fx rotter, mus, måger, duer, kakerlakker og andre insekter, fordi de kan have betydning for fødevaresikkerheden. Virksomheden skal både forebygge og bekæmpe dem, i givet fald i samarbejde med en skadedyrsbekæmper.
Den danske bekendtgørelse om fødevarehygiejne, som afløste den ældre i januar 2026, supplerer EU-reglerne på særlige områder og har ikke en generel skadedyrsregel. Skadedyrsbekæmpelse er desuden dækket af miljølovgivningen. Det er den, der bestemmer, at rotter kun må bekæmpes af autoriserede, se hvad autorisation betyder.
Ansvaret kan ikke sendes videre. Bruger du et eksternt firma, må bekæmpelsen stadig ikke gå ud over fødevarernes sikkerhed, og det er stadig dig, der svarer for resultatet. Det gælder også i markeder og haller med fælles areal: udlejer kan stå for sikringen, men er området ikke selv registreret som fødevarevirksomhed, er det den enkelte virksomhed, der har ansvaret.
Fødevarestyrelsens krav til skadedyrssikring af bygning og lokaler
Virksomheden skal være effektivt sikret, så skadedyr ikke kommer ind, både udenfor og indenfor. Vejledningen nævner blandt andet:
- net for ventilationsåbninger og åbne vinduer, og vinduer og døre, der slutter tæt
- kloakdæksler og afløbsriste, der holder skadedyr ude
- bevoksning langs ydermure, der holdes nede, og ingen paller eller andet, der kan give skjul og rede, ved væggen
- selvlukkere på døre fra produktion til det fri, og en dør eller port mellem varemodtagelse og de øvrige lokaler
- tætte rørgennemføringer, og madrester og affald, der ikke ligger frit tilgængeligt
Mus og kakerlakker kan også komme ind på paller med varer, så varemodtagelsen er et sted, du skal have øjne på. Læs mere om dem på siderne om skadedyrsbekæmpelse af mus og skadedyrsbekæmpelse af kakerlakker.
Egenkontrol og skadedyr: hvad skal du dokumentere?
Her er reglerne mere afslappede, end mange tror. Skadedyrssikring hører under det, Fødevarestyrelsen kalder gode arbejdsgange, ligesom rengøring og vedligehold. Der kræves ikke skriftlig dokumentation for dem, men du skal kunne redegøre for, hvordan du gør, og medarbejderne skal vide, hvad de skal gøre. De kritiske kontrolpunkter, fx opvarmning og nedkøling, skal derimod altid dokumenteres.
Vi anbefaler alligevel at skrive skadedyrssikringen ned. Det er svært at redegøre for en indsats, der ikke kan vises. Det, der giver mening at have liggende:
- en kort beskrivelse af, hvordan I sikrer bygningen, og hvem der har ansvaret
- notater fra hvert besøg: hvad der blev fundet, hvad der blev gjort, og hvad der skal rettes
- en afvigerapport, hvis der er fundet skadedyr: vejledningen anbefaler, at planen for bekæmpelse, lukning, tømning af lagre, kassation og rengøring fremgår af en sådan
- en plan for rengøring og desinfektion efter et angreb
Dokumentationen skal kunne fremvises ved kontrol, på papir eller digitalt. Egenkontrolvejledningen angiver ikke et bestemt antal år, den skal gemmes, men et passende tidsrum ud fra en konkret vurdering. Egenkontrollen skal gennemgås regelmæssigt, typisk en gang om året, hvis intet væsentligt har ændret sig.
Fælder og oversigtskort
Reglerne nævner hverken fælder eller kort, men de er et praktisk værktøj til at kunne vise, at I har kontrol. Et oversigtskort er en plan over virksomheden, hvor hver fælde eller station har et nummer og en plads. Så kan et fund noteres på et bestemt sted, og I kan se over tid, hvor presset kommer fra, fx en bestemt dør i varemodtagelsen.
Hos os kan gnavere overvåges med giftfrie løsninger, hvor data viser, hvor og hvornår de færdes. Det gør det lettere at finde indgangen og lukke den. I produktions-, lager- og salgslokaler bør virksomheden som udgangspunkt ikke bruge kemiske bekæmpelsesmidler, kun i særlige tilfælde som massive angreb. Derfor er sikring og overvågning vigtigere end gift.
Hvad ser kontrollen på?
Fødevarestyrelsen kontrollerer især, om virksomheden har styr på sin egenkontrol i praksis. Ved skadedyr vil kontrollen i praksis se på de samme ting, som vejledningen beskriver: er bygningen sikret, er der spor, og kan I forklare, hvad I gør? Spor kan være gnavemærker, urin, ekskrementer, hår, løbespor, lugt, spind eller larver. Er der spor, vurderer kontrollen, om de er gamle eller nye, og hvor udbredt problemet er.
Kontrolrapporterne offentliggøres på Fødevarestyrelsens smiley-hjemmeside. Medarbejdere, der kan fortælle, hvad de gør når de ser et spor, og dokumentation, der kan fremvises, gør kontrolbesøget roligere.
Hvis I finder skadedyr
Kort, så du ved, hvad der kommer. Rotter skal straks anmeldes til kommunen, og rottebekæmpelse må kun udføres af autoriserede personer. Kommunen giver besked til Fødevarestyrelsen. Ved mus og andre skadedyr er det virksomheden, der skal bekæmpe, normalt sammen med et bekæmpelsesfirma.
Vejledningen beder desuden virksomheden overveje tre ting:
- Lukning. Om og hvor længe I skal lukke hele eller dele af virksomheden, afhænger af, hvor skadedyrene er, om der er dyr eller kun spor, og hvor udbredt det er. Ved gnavere anbefales typisk mel- eller talkumbælter og ro i lokalerne i op til 48 timer. Genåbning forudsætter typisk en skriftlig erklæring fra en skadedyrsbekæmper.
- Kassation. Synligt forurenede fødevarer skal som udgangspunkt kasseres, med mindre de kan rengøres og desinficeres tilstrækkeligt. Uemballerede, spiseklare fødevarer skal kasseres.
- Rengøring og desinfektion. Almindelig rengøring er sjældent nok. Overflader og udstyr bør desinficeres.
Har virksomheden grund til at tro, at en fødevare, den har solgt eller lagret, kan være sundhedsskadelig, skal den straks underrette Fødevarestyrelsen. Der er dog ikke pligt til at underrette ved alle forekomster af skadedyr.
Sådan hjælper vi med skadedyrssikring af fødevarer
Vi tager det, der kan overtages, så du kan koncentrere dig om produktionen:
- Besigtigelse. Vi gennemgår bygning, lokaler og omgivelser og finder åbninger, spor og steder, hvor skadedyr kan skjule sig. Vi kan også tætte sprækker, som personalet sjældent ser.
- Plan. Vi laver et forslag til en plan, der passer til jeres produktion og lokaler, med hvad der skal sikres, hvor der skal overvåges, og hvor ofte vi kommer.
- Overvågning. Vi sætter fælder og overvågning op de steder, hvor risikoen er størst.
- Notater. Vi noterer, hvad vi finder og gør ved hvert besøg, så I har noget at vise frem, hvis kontrollen spørger.
- Bekæmpelse og opfølgning. Er der skadedyr, tager vi dem og følger op, så sikringen justeres.
Ud over det kan vi, hvis det passer til jer, lave et sikkerhedstjek og et forslag til en forebyggende plan. Vi aftaler arbejdet, så det forstyrrer produktionen mindst muligt, og vi går ikke ind i jeres egenkontrol. Den er stadig jeres. Vi leverer dét, der skal til for, at den kan vise skadedyrssikringen. Ansvaret for fødevaresikkerheden bliver hos virksomheden.
Fast ordning eller enkelte besøg
De fleste fødevarevirksomheder vælger en fast ordning, så sikringen kører løbende, og dokumentationen vokser af sig selv. Hvad en aftale indeholder, og hvem den passer til, står på siden om serviceaftale på skadedyr. Driver du restaurant eller café, finder du det praktiske i hverdagen og ved et akut fund på siden om skadedyrsbekæmpelse i restauranter og caféer. Har du dyrehold eller foderlager, så læs skadedyrsbekæmpelse i landbrug. Et overblik over alt, vi gør for virksomheder, finder du under skadedyrsbekæmpelse for erhverv. Hvad det koster, afhænger af virksomheden og aftales efter besigtigelsen.
Sådan kommer du i gang
Fortæl, hvad virksomheden producerer eller sælger, hvor stedet ligger, og hvad I har set. Du kan beskrive det, når du ringer eller udfylder formularen på bestil hjælp, og gerne tage et billede til besøget. Så aftaler vi en besigtigelse og kommer med et forslag til plan.
Spørgsmål og svar
Skal vi have en aftale med et skadedyrsfirma?
Reglerne kræver ikke en aftale, men at du sikrer dig mod skadedyr og bekæmper dem. Bekæmpelse af mus og insekter sker normalt sammen med et bekæmpelsesfirma, og rotter må kun bekæmpes af autoriserede. I praksis vælger de fleste en fast ordning.
Skal skadedyrssikringen være skriftlig?
Ikke efter Fødevarestyrelsens vejledning. Skadedyrssikring er en god arbejdsgang, som du skal kunne redegøre for, men ikke skal skrive ned. Skriver du den ned og gemmer notater fra besøg, er det lettere at vise, hvad I har gjort.
Hvor længe skal vi gemme notater og rapporter?
Fødevarestyrelsen angiver ikke et bestemt antal år. Dokumentationen skal gemmes et passende tidsrum, så oplysningerne er der, hvis noget skal spores. Spørg din fødevarekontrol, hvis du er i tvivl.
Skal vi lukke, hvis vi finder en mus?
Ikke nødvendigvis. Det afhænger af, hvor den er fundet, om der er spor eller dyr, og hvor udbredt det er. Er det i et produktions- eller salgslokale, kan en lukning være nødvendig, og kontrollen vurderer det konkret. Se afsnittet ovenfor om, hvad der sker ved fund.
Hvad gør vi, hvis vi ser en rotte?
Anmeld den straks til kommunen. Rottebekæmpelse må kun udføres af autoriserede personer. Kontakt også os, hvis I vil have hjælp til sikring bagefter.








